mandag den 7. december 2015

Fødselsdagskuller!!

I dag (d. 7/12) er det min fødselsdag, så jeg har nydt at være alene hjemme og fået en masse tillykke'r på facebook... den funktion med at huske folk på deres venners fødselsdage, gør sq noget for fødselarens ego ;-)

Lina var glad for endelig at komme i børnehave, og jeg var glad for at kunne sove!!!

Den manglende lur, når hun er hjemme, kan jeg ikke holde til at udskyde/droppe hver dag.

Men i dag har jeg så fået mig en dejlig lur i sofaen, inden min bror kom på et kort visit, og så vores hus for første gang.
Her er pænt rodet fordi jeg har været sløj og Lina har været hjemme, så det var lidt pinligt, men dejligt lige at se ham kort... han er nemlig taxachauffør og fik en tur, så han måtte løbe afsted.
Heldigvis havde jeg nået at forære ham en termokop fuld af kaffe, og så må vi snakke sammen på tlf eller når vi skal til fødselsdag hos min niece om en 14 dages tid.

Når Carsten kommer hjem, skal vi hente Lina sammen, så jeg kan nå at tage mig et dejligt varmt bad og måske et lille hvil på sofaen.
(Det kan jeg så ikke nå fordi jeg bloggede... FY!)
Senere står den på forældre/barn-gymnastik, et restaurantbesøg, som jeg glæder mig til, og muligvis et kort visit hos mine forældre, som har bryllupsdag idag.
28 år har de holdt hinanden ud... imponerende!

Anyways... det "spændende" - GAVERNE!!!

Da jeg ikke har holdt fødselsdag, er jeg "kun" blevet begavet af Carsten, Lina og mine forældre. - Min stedfar var her nemlig lørdag for at hjælpe med at stormsikre haven, da "Gorm" havde smadret noget af vores hegn, og vi havde en del rod i haven.
Irriterende at jeg ikke kan så meget, før jeg bliver træt, plus jeg ikke kan løfte så meget, for ellers kunne jeg jo godt have gjort det løbende.

Det var sørme et sidespring!


Dum ser jeg ud, men jeg er rigtig glad for den, da min gamle cykelhjelm ikke var specielt god. Den sad løst, uanset hvor meget jeg strammede den, og var fra IKEA, som ikke just er kendt for at lave cykelhjelme.

Carsten havde fået mig til at tro at han ikke havde købt noget til mig, så for sjov foreslog jeg ham igår, at jeg kunne få "dick in a box"
(se video...haha)
fordi jeg allerhelst bare ville have en hyggedag med min lille familie, så er gaver sq ikke så vigtige.


Alligevel stod der en pakke på spisebordet i morges :-)


og da jeg åbnede den, havde han, som altid, ramt min humor med en seddel, der henviste til vores knap så seriøse samtale.


Heldigvis var den eneste "dick in a box" den på tegningen, da det ellers ville være lidt underligt at skulle bytte den... haha fås den i lilla?
Men tadaa... 
både acceptabelt for børn og sarte individer... 
Et apple watch med hvid rem og en kæmpeskærm 
- Det skal jeg lige vænne mig til, men fedt er det, og jeg er glad!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar