mandag den 12. oktober 2015

Jeg er defekt... Igen!

Sikke en skod dag, det allerede er i dag!

Igår hyggede vi og nød søndagen med blandt andet en lille gåtur rundt i byen på steder, vi ikke havde været før, efter vi havde været nede i Super Brugsen og handle en lille smule småting.
Vi fik ikke lavet alle de ting, vi havde planlagt, men det var okay, for så lavede vi noget andet, og Lina havde en dag, hvor hun ikke gad høre efter, så der var ikke grundlag for at knokle igennem med huset, men afslapning sammen og tv-kiggere skal der også være plads til.

Sent i går aftes begynder mit ben, specifikt højre knæ at gøre ondt, men stædig som jeg er, nægter jeg at tage piller, da jeg burde kunne sove alligevel, bare jeg falder i søvn.
FUCK stædighed!
Jeg har næsten ikke sovet i nat, måtte kapitulere og æde smertestillende af den gode slags, som ikke fås i håndkøb, kl ca. 5, og fortælle en halvsovende Carsten, at han var nødt til at aflevere Lina i børnehaven; og nej, på trods af en ibuprofen/kodipar-kombi, der gør, at jeg ikke må køre bil, gør det møgknæ stadigvæk ondt.

Det betyder så, at Lina ikke rigtigt når at vågne op, før de skal afsted, morgenmad bliver droppet, fordi vi ved, at de får noget brød omkring 8.30-9.00, og hun som regel nægter at spise morgenmad alligevel.
Carsten kommer stensikkert for sent, fordi det bliver en skodaflevering, og jeg har dårlig samvittighed, selvom jeg jo godt ved, at det ikke er min skyld.

Kunne jeg dog ikke få en oversigt hver søndag, om næste uges skavanker og drillerier af den møgkrop?

Jeg ved bare ikke noget værre end, når dagen allerede kl 8.30 er langt mere skod, end den burde være.

Idag havde vi nemlig planlagt at skulle i Skousen og kigge på opvaskemaskine og vaskemaskine, men det bliver nok en smule presset, når Carsten pludselig skal stå for alt med Lina, og jeg så må komme humpende bagefter.

Men så må jeg bare slå tempoet ned, og vi må få det bedste ud af det.
I det mindste burde det gå over igen snart, og jo mere det får fred, jo hurtigere går det sikkert.

Desværre betyder det, at en planlagt Tivolitur imorgen må aflyses, hvilket er træls, da både Lina og jeg har glædet os, fordi den var med moster Mille og de to dejlige kusiner.
Heldigvis har vi i forvejen en aftale om, at vi skal afsted sammen i Carstens ferie også, da de to frøkener VIL have deres onkel med ❤️, så i princippet er det bare en udsættelse af turen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar