Vores Ven - Præsentationsrunde

Da vi flyttede i hus, havde vi først ikke opdaget, at det ikke kun var et hus, vi havde overtaget.

Ude i haven spottede vi nemlig hurtigt, at der var en sød ekstra beboer.

Nemlig ham her:

Han var meget kælen, og jeg begyndte at spørge de forskellige naboer om, hvis kat det var, der holdt til i vores have.

Vi havde nemlig set en madskål udenfor bryggersdøren og en tom pose kattemad i skraldespanden, så vi blev nervøse for, om det var den afdøde ejer af huset, der havde haft en kat, som ingen havde fortalt os noget om.

Ikke fordi det gjorde os noget, hvis der var en ekstra kat, men det er altid meget rart at vide ;-)

Carsten kiggede nærmere på billederne af huset på salgsopstillingen, og der var det tydeligt at katten, som vi begyndte at kalde Ven, hørte til huset.

Han var stort set med på alle billederne, hvor han kiggede ind af døre eller lå og slappede af udenfor.

Rimeligt pudsigt, at vi ikke havde set det før, men selvfølgelig havde vi ikke vidst, hvad vi skulle kigge efter andet end huset selv.

Straks fik han en madskål udenfor, da han var temmelig slank i forhold til vores to missebasser, Zim og Phoebe, og vi var nervøse for, om han så reelt havde et hjem eller ej.

Han fik hurtigt lov til at komme indenfor og hilse på de to andre, og vi fik til gengæld lov til at aflæse hans øremærke, så vi kunne kontakte katteregisteret.

Efter korrespondance og en del telefonopkald blev han sat over i mit navn, da det viste sig at den tidligere ejer var syg og havde fået ham omplaceret for flere år siden.

Hun kunne dog ikke huske til hvem, bare at de boede i området; så vi og katteregisteret har antaget, at de er flyttet uden ham.

Han er i hvert fald blevet fodret vinteren over af en sød dame fra nabolaget, der også havde leget detektiv (lokale facebookgrupper er geniale til at skabe kontakt), hun skulle dog flytte og kunne ikke tage ham med, og han nyder jo at passe sig selv i vores have, så det var derfor vi bare sagde haps til ham.

Pt har han også vist sit værd som muse/rottefanger, så med de "gaver" han har efterladt løbende, kan vi konkludere at han er mere effektiv end kommunens skadedyrsbekæmpelse.

Han var til dyrlægetjek for noget tid siden, hvor han var rigtig dygtig, og dyrlægen roste ham rigtig meget.

Sund og rask, ingen lopper eller mider og ganske enkelt i perfekt stand.

Men han lever så også som alle katte burde i en perfekt verden.

Han er fri og jager selv, men ved hvor han kan komme hen for at spise og få nus, hvis det er det han har lyst til.

At vi så er nervøse for, om han kommer hjem igen, eller om der sker ham noget, er ikke hans problem.

Efter Ven blev en del af husstanden er Mushu og Urban så også flyttet ind, og Ven har i den forbindelse ikke voldt de mindste problemer.

Desværre gider han pt ikke så meget kæleri, medmindre det er Lina.