tirsdag den 27. oktober 2015

Smertehelvede og opdatering!

Puha, det er lang tid siden, at jeg har skrevet et indlæg til bloggen.
Siden min træning hos fyssen med 3kgs-vægte på benene og gang i den med gadedrengehop ned af gangen og så en hyggelig gåtur 4 dage efter, har mit højre knæ været smadret.

Lægen konstaterede en overanstrengelse, da jeg, efter en uge i smertehelvede med et knæ, der føltes som om det skulle falde sammen under mig hvert øjeblik, endelig tog afsted og fik det tjekket.
Jeg kom ind til en sød turnuslæge i stedet for min almindelige praktiserende læge, som gav mig en tid i starten af næste måned, for at tjekke om det ikke skulle være blevet bedre der... 
Det er så "allerede" på mandag, 3 uger efter, og knæet tjaa...

Knæet gør stadig ondt, og det andet ben er efterhånden blevet overbelastet af mit humperi, så mit venstre underben nu konstant har spændte muskler og også gør temmelig ondt... 

Jeg er YNKELIG!!!

Stærke smertestillende hjælper ikke 100%, men jeg har alligevel svært ved at sidde stille... To dage foran fjernsynet på sofaen med benene oppe, hvor de kun sendte Beverly Hills 90210 og Desperate Housewives, som der var tilnærmelsesvist interessant, var rigeligt!

Det er bare typisk, at jeg skal vælte rundt som en anden "haltefanden", både mens Carsten havde ferie i sidste uge og nu også i denne uge, hvor jeg skal på Glostrup Hospital imorgen og MR-scannes for anden gang i år.

Oh well... I det mindste er der ikke andre ting jeg skal humpe afsted til i denne uge, for vi glemte begge Linas gymnastik igår ;-(

Jeg glemte derudover også, at jeg skulle være ved dyrlægen 14.30 for, at få tjekket om Urban var chippet.
Det er han så nu, da jeg heldigvis kom i tanke om det ca 16, og var der en halv time inden lukketid(!)



Frederikssund Dyreklinik er godt nok bonus, for de tog mig ind med det samme alligevel, både for at tjekke og chippe ham, så han nu er sygeforsikret hos Tryg sammen med Mushu og Ven - Desværre vil det være begrænset, hvad de vil dække hos Zim og Phoebe på grund af deres tandsygdom, så dem har vi undladt at forsikre og må bare æde regningerne selv, når deres tænder giver problemer.

I dag har jeg derudover måttet køre Carsten til tandlægen inde i Kbh... Ikke særlig rart at skulle bruge benene, da det gør nas at træde pedalerne ned, men det gik heldigvis, og efter vi er kommet hjem, er han mere frisk, så han henter diverse til mig, så jeg kan slappe af i fusserne, for imorgen med offentlige transportmidler til Glostrup fra Ølsted kommer til at blive hårdt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar