Zim - min krammemis

Dengang jeg mødte Carsten, boede han sammen med Zim i en lille lejlighed på 3. sal i Helsingør.

Det var tydeligt i starten at Zim ikke helt vidste, hvad han skulle synes om mig, da han var lidt reserveret; men efter en uges tid eller to blev jeg godkendt med en masse kærlige slik i panden, hvilket er Zims specielle kærtegn, til dem han holder af.

Carsten havde været single i et godt stykke tid, så det havde bare været de to i lejligheden, og Zim var derfor ret forkælet med både opmærksomhed og kebab, som han er helt vild med ;-)

  

Da vi så kort tid efter flyttede sammen i Herlev, havde vi et problem.

På daværende tidspunkt havde jeg en missepige, Snowie, som boede hos mine forældre, og en dobermann Nacho, som var mildest sagt bindegal.

Min ex havde åbenbart ikke været specielt sød ved ham, når jeg ikke var hjemme, og efter Nacho så mig blive banket, uden han kunne hjælpe mig, var han MEGET beskyttende overfor mig og han var ikke begejstret for katte, så Zim og Nacho sammen ville ikke resultere i noget positivt. Zim flyttede derfor i første omgang hjem til min veninde og derefter midlertidigt hjem til mine forældre.

Zim og Snowie flyttede hjem til os, mens vi prøvede omplacering af Nacho, så da det slog fejl, havde vi ikke så mange muligheder, men måtte hente Nacho hjem, og misserne boede derfor ude på vores toilet og blev lukket ud i hele lejligheden af og til, mens Nacho var på besøg hos min veninde. Ikke en holdbar løsning og det endte med en aflivning af Nacho, da han ikke kunne klare omplaceringen psykisk og var blevet endnu mere bims :-( 

Men inden Nacho fik fred, mistede vi imidlertid også Snowie, hvilket var et hårdt slag for os alle sammen.

På trods af, at Zim havde været alene i mange år, var han blevet MEGET glad for Snowie, og det var derfor noget af et chok, da hun pludseligt uden varsel fik akut leversvigt og måtte aflives, da der ikke var noget at gøre.

Så for Zim skete der utroligt mange skift med hjem og møde med andre dyr i de første mange måneder, at Carsten og jeg var kærester, men han har altid været stille og rolig og mest af alt nysgerrig.

Jeg var sygemeldt i lang tid og blev derefter gravid, så jeg brugte en stor del af dagen på at putte med Zim i sofaen eller sengen, så pludselig var det også mig han sov hos i sengen; og det var skønt, for jeg har altid knyttet mig meget til mine dyr, så at han også "blev min" i en alder af 8 år var fantastisk, for han havde kun kendt mig i et lille års tid, og der havde han flyttet rundt og faktisk ikke været specielt meget sammen med os.

Kort tid efter Lina blev født flyttede Phoebe ind, og selvom de har hvæst en del af hinanden og ikke altid er de bedste venner, opfører de sig som et gammel ægtepar, hvilket er pudsigt, da de i dag er 11 og 12 år gamle, hvilket svarer til en relativt høj alder i menneskeår.

Zim er stadig min puttebamse, selvom han ikke kommer og skubber til mig for nus så ofte længere; men så må jeg jo bare komme til ham, og oftest, hvis ikke han ligger i nærheden af mig, kan jeg finde ham i sengen, så han kan få en ordentlig omgang nus.

Han er gammel, ofte gnaven og irriteret på de andre katte, når de kommer vadende, mens han slapper af, han hopper ikke højere end op i sengen/sofaen, han er overvægtig, har gigt og humper rundt, mangler en del tænder, og de få der er tilbage, har det ikke for godt, så han stinker ud af munden.

På grund af hans overvægt skal vi passe på med hans kost og helst ikke give ham godbidder, selvom han kommer humpende med fuld fart og skruer charmen på, hvis han tror der er guf i farvandet.

Det kan godt være, at han kræver lidt mere mht tjek hos dyrlægen end de andre missebasser, men vi kan slet ikke undvære ham, så han skal være her i mange år, og vi planlægger at få hans alderdom til at være lang og god med masser af kærlighed, han skal simpelthen ingen steder, og jeg frygter virkelig, at han en dag ikke vågner, eller overvægten giver udslag i et leversvigt ligesom Snowie.