søndag den 19. juli 2015

Endnu en ny start!

Starter som bz'er i et lille hjørne af Blogland


Jeg har tidligere prøvet at starte en blog op, da jeg har så mange tanker der vælter rundt, men indtil videre er det hver gang ret hurtigt gået i vasken p.g.a manglende overskud til at opdatere og lægge billeder ind.

Hvad har så ændret sig nu?

Ganske enkelt... ikke en skid!

Alligevel vil jeg prøve om det vil kunne hjælpe mig med at få styr på mit tankemylder; da det meste af min hverdag består af kaos-tilstande, manglende energi/overskud, smerter og et hjem der bestemt ikke trækker nogle fine indretnings- eller boligpriser hjem pt.

Jeg har købt hus i Nordsjælland sammen med min bedre halvdel, og er flyttet ind medio april, så alle de skjulte problemer og fejl med boligen (som der jo altid er) er i fuld gang med at dukke op med fuld fart.

Vi har allerede opdaget at det IKKE var et dødsbo, vi købte.... Med alle de myrer, som vader rundt i haven, er det bestemt særdeles beboet!
Et skud på tasken er, at vi har mellem 10-15 forskellige kolonier i haven, væggen og sågar i den nyplantede krukke med solsikker var der myrer... 
Heldigvis var det nemt at få fat i en skadedyrs bekæmper, som har været ude at sprøjte løs med en kraftig myre-gift, som er uskadelig for både os, vores datter og vores 3 bøllemisser. 
En bonus er, at den også virker på edderkopperne, som vi også har en del af!

Jeg skal nok komme mere ind på det hele... hvem jeg er o.s.v., men nu er jeg da i hvert fald igang, og kan få læsset af med alle de tanker, der vælter forvirret rundt i min stakkels hjerne, som til tider har problemer med at holde styr, på selv de mindste ting :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar