mandag den 20. juli 2015

Hygge fødselsdag med mormor

I dag er det mormors fødselsdag, hurra hurra hurra!

Overskriften siger det hele!

 Dagen i dag er min mors fødselsdag og altså Nullermusens mormors fødselsdag, så vi havde i dagens anledning aftalt, at vi skulle tilbringe dagen sammen - ud at shoppe, som mormor og Nullermusen nok så henrykt siger :-)

Vi startede dagen med at Nullermusen fik lov til at sove så længe som muligt, så hun halvsovende blev båret ud i vores Vw Up! 

Er det fridag, så lad det være fridag :-)
Farmand blev kørt på arbejde, så vi kunne komme hjem til mormor og spise morgenmad, som morfar havde hentet ovre i Netto og dækket op til.
Nok var det mormors fødselsdag, men forkælet blev både Nullermusen og jeg.
Kakao, rundstykker og tebirkes til mig; kakao, chokoladecroissant og pizzasnegl til en Nullermus, som hellere ville starte dagen med at lege med dukkehus.

Finten med at bære hende halvsovende ud i bilen gav et major bagslag!

I farten glemte vi hendes sko, så der blev allerede ved morgenmaden planlagt at shoppeturen hurtigst muligt indebar et par nye sko til en pige med krudt i måsen, der ikke var tilfreds med, at være fastlåst i klapvognen.
Vores møgbeskidte Vw up! skulle til service i Frederikssund, så mens mekanikerne hyggede med Batman (vores Up!), gik vi til fods ned i gågaden.

Mormor havde på en tidligere tur spottet en bluse i et butiksvindue, så den ville hun købe idag, som en fødselsdagsgave til sig selv og derefter sige tak for gaven til min stedfar Ronald. Smart smart... så var hun da sikker på at få en gave hun kunne lide!

Jeg havde så planlagt at betale for den og sige tillykke med fødselsdagen, da hun sjældent ønsker sig noget, og det er pænt svært at ramme plet med den perfekte gave. Men det skulle hun naturligvis opfange og nægte mig at gøre... 
Hmm... gad vide hvor noget af min stædighed kommer fra?

Det hele kan vel ikke stamme fra min far...

Heldigvis kom jeg i tanke om, at hun da længe havde ønsket sig en stjernetegnsfigur fra Royal Copenhagen, og selvom det var en større gave end planlagt (vi havde overvejet det sidste år, da hun fyldte rundt), var det i hvert fald noget hun blev glad for, og det er sq det vigtigste.

Dagens spændende shopping endte for mit vedkommende med 9 kg kattemad, blandet skrammel fra Tiger (bl.a. cover og beskyttelsesfilm til min nye iphone 6, som Carsten har købt til mig) og den ikke-politisk-korrekte bog "Den lille sorte Sambo", som Nullermusen er vild med at få læst højt p.g.a. tigrene.

Naturligvis fik Lina også sko, men der var en mormor, der gennemtrumfede, at hun skulle have begge par, som vi kiggede på, da der var virkelig gode priser, og tøsen ikke selv kunne vælge.
Men med de her to par til en samlet pris på under 100 kr., går det også nok.




Mormor fik købt to bluser (dog ikke den hun kom efter), diverse legeting fra Tiger til et forkælet barnebarn og fik præsteret at give hende tyggegummi, der farvede både ansigt og hænder blå. SUK, endnu en hyggedag med mormor, som sædvanligt, med en møgbeskidt unge. 


Vi fejrede med kebab og falaffel fra Kebabistan til frokost, og det er virkelig den bedste kebab i miles omkreds.
At ejeren så er pisseflink, og efter fræk forespørgsel fra undertegnede lavede et fødselsdags flag på mormors falaffel-pitabrød med chili og cremefraiche-dressing, giver ham bare ekstra plusser i min bog.



Apropos gave blev jeg idag "begavet" med den spritny Iphone 6 fra Carsten, da min 5S har drillet på det sidste med at slå lyd til og fra plus den ikke reagerer, når jeg fx vil lægge røret på efter en tlf-samtale. 



Jeg er allerede ret glad for den, men naturligvis kan jeg ikke finde ud af at få mine apps o.s.v over på den... GAAAH!
Teknisk handicappet eller måske "kun" teknisk udfordret - Det er mig!
Godt jeg har min bedre halvdel til at hjælpe med det ICloud, Itunes fis... I-annoying evt? Det passer i hvert fald bedre på mit forhold til det... Der er en grund til at jeg er glad for Iphone... man kan ikke ændre på noget som helst, og derfor ikke ødelægge den... Problemet kommer så når man skifter tlf... Grrr
Jeg starter dog med en forhåbning om, at google er min ven, inden jeg kaster håndklædet i ringet og råber hjælp... Lidt stædig er jeg jo nok!
 EDIT: Jeg klarede den sq!!! 

  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar