tirsdag den 8. september 2015

En god dag!

Idag har kørt på skinner - og heldigvis ikke DSB's ;-)

Nullermusen har lidt tynd mave, så hun har været hjemme, selvom det er fordi hun ikke spiser så meget mad pt, men stadig sørger for at drikke rigeligt.

Når Lina er hjemme, kan jeg desværre ikke sove til middag, som min krop har brug for, da hun bestemt ikke kan se fidusen i en lur midt på dagen.

Lykkelig var jeg, da jeg vågnede kl 10, og der kun lød snorke- og møflelyde ovre fra tremmesengen på farmands side af sengen. Jeg kunne derfor blive liggende og putte videre en times tid længere inkl en dejlig vækning med masser af kram og kys.
Skønt med en kærlig pige der sover længe!! - at hun ikke vil i seng om aftenen, er så mindre skønt, men jeg vil hellere sove længe end putte hende tidligt, så egentlig er det helt okay...

Efter vi stod op ved 11-tiden, har jeg haft energi til at lege baby-leg med bamser sammen med Lina.
Hun er ret opmærksom på, at babyen skal sove, have mad osv, det er ret sjovt at se på, og hun er ret betænksom.. det er jo dejligt at være vidne til.

Jeg har også fået tømt opvaskemaskinen og fyldt den igen, taget vasketøj ned fra haven, ordnet det og sat en ny maskine over.
Derudover står der to skåle med henholdsvis "amo-fødselsdagsboller" og en anden færdigblanding med grovboller til hævning. Min røremaskine er uundværlig, når der skal røres noget sammen.

Jeg fik også ryddet op efter Lina åbnede samtlige juicebrikker i køleskabet og hev puderne fra sofaen ned og legede fort.

Mad har vi sørme også fået - små yoghurtbægre, rugbrødsmad med smøreost og rester fra igår, kan jeg lige håndtere, men nu er det tid til dagens første kop kaffe for at holde mig vågen indtil jeg skal i seng. 
Carsten har gudskelov overtaget fokus på Lina, for fort og baby-leg var vist rigeligt for mig... 
Hvis jeg er heldig kan vi lægge puslespil senere, eller jeg kan flette den hårtot med garn, som jeg lovede hende for en uges tid siden. 

Ret produktiv dag idag, så det er bare med at nyde, at jeg har lavet så meget, selvom det garanteret ikke virker som noget specielt for almindelige raske mennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar