Tivolitur - Seje frk. Nullermus

Helt tilbage i april investerede jeg i et sølvkort til Tivoli, og planlagde at vi da skulle i Tivoli en masse gange. Et sølvkort til mig i stedet for årskort til både mig og Carsten, gav mulighed for, at tage en valgfri person med ind i Tivoli, og jeg gik derfor ud fra, at vi ville bruge kortet helt vildt meget, fordi der jo er den fine Rasmus Klump legeplads, som altid er et besøg værd, og man egentlig slet ikke behøver en masse ture i forlystelser, når man er en pige på 3½ år.

Aftalen herhjemme var hurtigt, at Linas første "rigtige" tur i Tivoli skulle være sammen med både mor og far, og at hun skulle have os begge med til at prøve forlystelserne, hvis hun altså turde/havde lyst...

P.g.a. flytning, træthed og en masse andre dårlige undskyldninger endte det så med, at vi pinligt nok aldrig kom afsted, og at jeg til sidst måtte tage en "leder-beslutning" om, at vi skulle i Tivoli inden de lukkede ned for sommersæsonen.

Hjemme hos os er det åbenbart vejen frem, for nøj en fed tur, vi havde i søndags på den sidste åbnings-dag i sommersæsonen, og det er bestemt ikke sidste gang vi nupper en tivolitur, da jeg allerede nu overvejer næste års kort :-)

Vi skal i hvert fald derind til både Halloween OG jul, mindst en gang - og gerne flere, evt med moster og mormor plus kusinerne.

Vores tur var en klar succes allerede, da vi lige var kommet ind af porten.

Lina kiggede rundt med et kæmpe smil på læberne og var ret utilfreds med, at vi lagde ud med at finde et toilet.

Hun ville se det hele og allerhelst med det samme!!!

Vi tjekkede priser på "Ballongyngerne" da hun gerne ville op i den, og vi blev enige om, at det var en god start-forlystelse, både fordi den ikke kørte specielt hurtigt, og vi ikke skulle spændes fast med sikkerheds-bøjler plus der var god plads til os alle sammen i selve "gyngen", så hun kunne putte sig ind til os begge, hvis hun nu mod forventning ville blive forskrækket.

Selvom vi ikke kendte hendes reaktion på dette tidspunkt, valgte vi at købe turpas inkl valgfri ledsager til hende, da det prismæssigt ville kunne betale sig efter 5 forlystelser, og vi regnede med, at vi, efter "Ballongyngerne", i hvert fald ville kunne lokke hende op i en karrusel, og så bare nuppede et par ture der, hvis det ikke var sagen. Vi købte derfor også 4 turbilletter, så vi begge kunne komme med på to ture, og ellers var der jo rig mulighed for at købe flere undervejs.

Man ved sq aldrig med vores bøllefrø, for selvom hun normalt er sej og ikke bange for noget som helst, skriger hun alligevel op, som den lille pige hun er, hvis hun ser en flue, myg, edderkop eller fx stankelben tæt på, hvilket vi ikke helt fatter, for ingen af os reagerer på den måde, tværtimod forsøger vi at tage alt småkravl afslappet på trods af, at de er pænt klamme, så hvor/hvem hun har fået det fra, er et mysterium.

Det var derfor med en følelse af "knald eller fald" at vi steg op i ballongyngen, efter at have fortalt medarbejderen, at det var den første tur i en forlystelse nogensinde.

Lina elskede det heldigvis!

Hun var vild med at vi skulle prøve det sammen, og vi fandt straks ud af, at det var godt, at vi havde købt turpasset til hende.

Hun sad stille og kiggede ud, mens hun havde sin egen lille fest af glade smil og grin.

Vel nede fra Ballongyngerne, hvor vi takkede den søde medarbejder, som havde holdt godt øje med, når vi susede forbi, at Lina ikke var bange; gik vi videre for at finde ud af, hvad vi skulle prøve bagefter første succesoplevelse.

Valget faldt på en af barndommens yndlings forlystelser, Piratskibene, som jeg altid skulle i sammen med min søster, når vi var i Tivoli med vores far.

Jeg var den heldige ledsager på første tur, og til vores store glæde (okay min eftersom hun var så sød tidligere), var der udskiftning af personale, så det var medarbejderen fra Ballongyngerne, som også skulle "styre" denne tur.

Carsten fik også en fed tur med Nullermusen og måtte bære hende ud, da hun slet ikke var indstillet på, at turen var slut.

 

Børne-udgaven af "Det gyldne Tårn", fik Carsten æren af, og vi var begge med hende oppe i de små flyvemaskiner, som virkelig kun er beregnet til små mennesker, for er du gal et blåt mærke, jeg fik på knæet, fordi der ikke var plads til mine ben, og det var da også en meget uklædelig måde, jeg kom ud af den på, eftersom mit ben sad fast, og jeg virkelig havde svært ved at rejse mig op.

Godt at Carsten kunne nuppe tur nr 2 med hende, for det der styresystem af flyveren fik jeg heller ikke styr på før til sidst, og der var turen jo slut.

Vi fik fisket 6 ænder i Andedammen, så frøkenen kunne vælge sin egen gevinst fra to hylder og tre kurve.

Hendes nye bedste ven er derfor ham her, som allerede har været væk en gang i Tivoli og en gang i børnehaven:

Den almindelige karrusel blev også afprøvet.

Lina ville op på den høje giraf; mor og far sagde nix p.g.a. højden, så det blev en hyggetur i en af de runde tekop-lignende ting med mor, der forsøgte at dreje den rundt for mere sjov, men i stedet blev meget træt i armene, og ikke blev belønnet med den store glæde som ønsket.

Æv bæv :-/

Den skulle så også prøves med farmand og vupti var der to der sad på giraffen... typisk! Men han havde så også godt fat i hende, mens hun sad og slog med tøjlerne og havde en fest

Det næste store hit var "Karavanen", som i barndommen hed "Mariehønen", men stadig var akkurat lige så sjov og derfor blev prøvet vildt mange gange. Vi fik dobbelt-tur og skyndte os om i køen et par gange, og det var virkelig noget både Lina og jeg kunne lide; så næste gang vi er i Tivoli, kommer vi garanteret til at tilbringe en del tid her.

Carsten fik allernådigst lov til en tur, men jeg begyndte også at kunne mærke i kroppen, at min balance driller og jeg lettere bliver svimmel end da jeg var yngre. Desværre kunne jeg ikke fange dem tydeligt med kameraet, da de susede forbi, men jeg kunne høre præcis, hvor sjovt de havde det.

Vi fik også prøvet "Den flyvende Kuffert" med Lina begge to, så det var ikke kun fart og ballade, og vi tog også en pause fra menneskemylderet på Rasmus Klump legepladsen.

Her mærkede vi lykken ved at have et barn, der ikke har en normal døgnrytme med sengetid senest kl 20, for vi havde stort set legepladsen for os selv (lidt japanske turister med kameraer er der vel altid), så vi lige kunne trække vejret og få lidt ro på en Nullermus, der var rimeligt overgearet, og hvem kan ikke forstå det?

Tivoli er bare fyldt med stimuli for en lille pige, der i forvejen har svært ved at sidde stille og foretrækker gang i den :-)

Den sidste tur blev til vores store overraskelse i den store rutschebane, med Lina sammen med farmand i vognen foran mig, der slet ikke kunne slappe af og nyde turen, fordi jeg var SÅ nervøs for, om hun ville blive bange, og om vi nu dummede os ved at lade hende prøve en så stor og voldsom forlystelse.

Et billede fra selve forlystelsen plus Carstens ord afslører dog, at Lina sidder med et kæmpe smil på læberne, og eftersom hun "kun" begyndte at græde fordi turen var slut og ville prøve igen, var al min spekuleren og nervøse tanker fuldstændigt unødvendige, og jeg sendte dem derfor afsted på en ekstra tur, mens jeg købte vores exceptionelt grimme billede, hvorpå både Carsten og jeg ligner noget, der er løgn, men en dejlig Nullermus stråler med glæde i hele fjæset.

Så her er beviset, vores datter er en lille fartdjævel!

En stor "Hello Kitty"-ballon havde vi lovet Lina tidligere, så den fik vi hentet lige inden lukketid, sammen med noget sen aftensmad, da vi var blevet en smule sultne efterhånden.

Der blev også indkøbt bolcher til os alle sammen, og så var det bare at vente på fyrværkeriet, der markerede afslutningen på sæsonen kl 22.45.

Hvis ikke Lina havde været så vild med fyrværkeri, som hun er, plus hun havde sovet en god lang lur sent på eftermiddagen, var vi ikke blevet så længe, men det var rigtig fedt at se både fyrværkeriet og begejstringen i en efterhånden træt Nullermus' øjne, og bagefter var det bare hjem i seng med os. 

Lina tyvstartede heldigvis i bilen, hvor hun sov hele vejen hjem, men det var en lang dag og på trods af, at hun sædvanligvis ikke sover før kl alt for sent alligevel, havde vi planlagt en fridag om mandagen, hvor hun meget overraskende stod op kl 9, kun en times tid efter hun sædvanligvis bliver vækket.

En fed dag i Tivoli, som helt sikkert skal gentages!