Jeg er en mester i at komme for sent.
Min far lavede endda engang et diplom til mig fordi jeg huskede (og overholdte) en aftale med ham... Pænt pinligt!
Efter jeg har mødt Carsten og vi har fået Lina, er det blevet meget værre end før.
Jeg vil vove at påstå, at jeg faktisk har lært lidt af min stedfars "tag afsted i god tid"-trip som voksen, men når man så gifter sig med en utroligt ustruktureret mand, der kommer i tanke om at han burde barbere sig 5 min efter, vi skulle have været afsted og en mindst halv time efter, jeg første gang begyndte at sige, at vi skulle ud af døren nu for ikke at komme for sent.
At vi så har fået en datter, der altid skal 1000 ting inden vi skal ud af døren, heriblandt skiftes minimum en ekstra gang, hjælper så ikke på det.
I det mindste har jeg da efterhånden lært af det og er blevet bedre til at give besked om forsinkelsen, for det er jo altså ikke kun manden og datteren der er slemme, jeg kan også godt komme til at planlægge for meget på en gang, så vi skal en masse på vejen, som egentlig er unødvendigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar