Glæde

Der er godt nok mange ting der gør mig glad i øjeblikket!

Det er som om at alt lysner for tiden, og de opgaver, som ellers ligger tungt på skuldrene, er blevet en smule lettere.
Lidt ligesom vejret... Det er også lige pludselig blevet bedre...

Jeg er vist inde i en "pyt"fase.

Pyt med at vores hjem er megarodet, fordi vi ikke har styr på opbevaringsmøbler, så bryggers, gang og køkken konstant er rodede, og at Lina har præsteret at hive alt legetøj frem og forventer at jeg rydder det op. Jeg gjorde det ikke i weekenden, så det ligger her sjovt nok stadigvæk... måske jeg kan overbevise hende om at vi skal rydde op sammen imorgen; ellers er der heldigvis også en dag onsdag :-)

Pyt med, at jeg ikke har sovet idag og har haft en hovedpine hele dagen, der driller noget så grusomt.

Pyt med, at jeg er løbet tør for kaffe/the i mit tassimo-stash (jeg har stadig i kapselholderne og der er sendt en bestilling afsted, plus jeg kaprede en pakke the i Netto tidligere)

Pyt med, at jeg pludselig skulle være alene med Nullermusen i aften, mens Carsten var til personalemøde, og jeg skulle lave aftensmad, som jeg ellers aldrig gør, fordi jeg har svært ved at overskue det og ofte glemmer at lave halvdelen. 
Det lykkedes sq, og ingen af os er i fare for at gå sulten i seng.
Sådan en Tandoori Chicken pakke fra Beauvais kan jeg åbenbart godt klare, hvis jeg tager det et trin af gangen, og så snyder med at blande det hele sammen i wokken, fordi risen er blevet kold inden jeg er færdig.

Jeg skal bare kigge mig omkring for at få et smil på læberne :-)

Jeg er ikke alene - Carsten er ved min side og hjælper med det, der er svært.

Vi var til gymnastik med Lina idag og jeg vidste at Carsten tog over, hvis kroppen ikke gad mere med kramper og ledsmerter eller jeg blev alt for træt, hvilket jeg lidt gjorde, da jeg ikke har fået min lur, men til gengæld fik ordnet en masse praktiske ting med fx banken, da de stadigvæk ikke har fået flyttet alle konti fra Arbejdernes Landsbank endnu.

Heldigvis kunne jeg sige pyt, hvis noget ikke gik som planlagt, for jeg havde lavet det, jeg kunne idag; jeg har drukket en del kaffe for at blive opkvikket af koffeinen, plus at jeg hentede tidligt idag og handlede ind, så Lina faldt i søvn i klapvognen, præcis som vi havde planlagt, for at sørge for at hun var frisk til gymnastik; hun vågnede dog først 20 min inden vi skulle afsted, så hun var ikke helt sig selv i starten, og slet ikke da hun kom til at tackle en lille pige, som endte med at slå hovedet ned i gulvet i hallen.

Derudover har jeg i dag også fået styr på, hvordan jeg kommer til træning hos Frederiksværk Fysioterapi, hvor jeg starter imorgen, og så fremover træner mandag og onsdag.
Plus jeg for nylig har modtaget mit ledsagerkort og i dag modtog et specielt handicap-klistermærke, som tillader mig at tage Niholaen gratis med i toget, så jeg imorgen kan køre rundt i Frederiksværk på cyklen, uden at skulle stresse for om jeg når det, eller bliver for træt til at cykle hjem igen.

Vasketøjet (2 maskiner) hænger på tørrestativet i haven, det nåede desværre ikke at blive tørt inden det var for sent, men som med så meget andet: PYT, der er også en dag imorgen!

Jeg har derudover næsten fundet bunden i vasketøjskurven; der er kun en maskine til begge poser er tomme.
Måske er jeg bare irriterende positiv, men endnu engang pyt; jeg har bare en del "ting" at være glad for.

En datter der fik sig en god lur i klapvognen, som kunne stå på terrassen.

En fræk Ven, som kun kommer for at æde og ellers ikke er bleg for at give en kloen. hvis man tror han vil kæles af andre end Lina.

Min puttemis, som altid sidder i nærheden, når jeg hviler mig eller burde holde pause.

Phoebe, den sødeste missepige, der altid kommer over for at sige hej og gnubbe sig op ad mig, når hun ser sit snit til det.

De to nyeste bølle-katte, der viser mere og mere af deres personligheder dag for dag.
Urban er en værre tiggeprins, og mjaver ynkeligt, når han opdager at man står i køkkenet, det kunne jo være at der var godbidder i farvandet.
Mushu er bare mester til at lave snigeren og sætte sig på ens skød uden man opdager det før han sidder og snasker på sig selv eller kravler op i hovedet på en.

De her to (Mushu havde lavet snigeren på Carsten endnu engang) får mig naturligvis også til at smile.. De kan irritere mig noget så grusomt begge to; men idag siger jeg bare pyt og er glad for at de er her, for jeg ville ikke undvære nogen af dem; specielt her lige om lidt, hvor jeg vil lægge mig ind i sengen og putte med dem begge.