lørdag den 15. august 2015

Mig selv ;-)

Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal skrive om mig selv, og så ender det med fjollede ting.
Det er jo ikke så svært at skrive upersonlige ting, som fx skostr, og også pænt uinteressant, medmindre jeg enten er ved at købe eller sælge et par sko.

Jeg vil derfor bare fyre forskellige facts af, og så prøve at få Carsten til at gøre arbejdet med en beskrivelse.
Listigt ikke?

Anyways her kommer en blandet landhandel af facts:
  • Jeg har et trip med Tandløs fra "Sådan træner du din drage". Måden de har bygget figuren op over en kat, fanger mig, og jeg synes den er ualmindeligt nuttet.
  • Jeg har pt to små figurer af Tandløs og et par øreringe; der er derudover to figurer og et par sutsko på vej fra Ebay, selvom jeg allerede har sutsko med enhjørninger, som jeg også har et flip med, på trods af at jeg burde være vokset fra det forlængst.
  • Jeg kan godt lide at køre i tog
  • Min humor er temmelig sort og nogle gange er platte og ekstremt elendige vittigheder sagen.
  • Jeg fik kørekort på min mors fødselsdag i 2007, og har siden fået i fartbøde og 4 parkeringsbøder. Derudover har jeg haft 3 biler, er på den fjerde nu, selvom den står i Carstens navn, fordi forsikringen bliver billigere, når man er mand.
  • Overstående pisser mig af, da Carsten først fik sit kørekort i efteråret 2012.
  • Jeg glemmer næsten altid at tage øreringe på, men bærer fast to magnetsmykker, som er et armbånd og en ankelkæde, der hjælper på kroniske smerter, hvorfor ved jeg ikke, da jeg egentlig ikke tror på det fis.
  • Jeg bærer også et læderarmbånd med et guld-hjerte, hvor Lina og hendes fødselsdato er indgraveret, og en hjertemedallion, hvor planen er, at der skal billeder i af Carsten og Lina, så jeg altid har dem med mig.

  • Min musiksmag er meget blandet, men hvis jeg skal fremhæve nogen, hører jeg pt gerne Hollywood Undead, Disturbed, Volbeat og Five finger death punch. At jeg så lige så gerne sætter Katy Perrys Roar, Dizzy Mizz Lizzy, Eminem og Rihannas duetter eller Icon for Hire på, er et spørgsmål om humør :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar